Vejen til en stabil krop for børn og voksne
I vores daglig dag laver vi mange tusind bevægelser, og det er vigtigt at vi har en stabil krop, når vi både går, står eller sidder. Hvis vores led ikke er centralt placeret, så vil det på sigt skabe ubalance og derved skader. Forestil dig, at hofteleddet ikke er centralt placeret i hofteskålen, og hver eneste dag bliver leddet udsat for øget kompression i en fejlstilling. Det slider ikke kun på selve knoglen, men også musklerne, ledbånd og sener får et forkert træk.
DNS er et koncept, som bygger på den naturlige motoriske udvikling vi alle har eller skal igennem. DNS er en forkortelse af Dynamic Neuromuscular Stabilization, og kort fortalt er det en ”geninstallering” af vores central nervesystem (CNS).
Fra vi er spædbørn bliver CNS modnet gradvist. Det lille spædbarns bevægemønster er præget af fleksion (bøjede led). Det lille spædbarn har benene og armene trukket tæt ind til sig, og bækkenet er tippet fremover.
Derudover er der mange primitive reflekser til stede og ufrivillige bevægelser. Jo ældre barnet bliver, jo mere udvikles CNS, og barnet ændre sit bevægemønster.
Fra at være helt sammenkrøllet, begynder barnet at kunne løfte hovedet, støtte på armene, bevæge arme og ben foran kroppen, og endda tage tæer og fingre i munden. Alt dette foregår over de første måneder. Når barnet bliver endnu ældre kan det gribe efter ting i liggende og på sigt begynde at kravle og gå.
Dette er helt naturligt, og kræver en masse gentagelser af bevægelser. Det hele sker i takt med at mere af CNS udvikles, og barnet får mere styrke i kernemuskulaturen.
Der er dog afvigelser fra normalen, og det er her DNS kan hjælpe barnet. Jo tidligere man starter, jo nemmere er det at ændre og hjælpe. DNS benyttes til at undersøge barnet. Hvis barnet ikke er alderssvarende motorisk udviklet, så vil DNS kunne hjælpe til at kortlægge hvor problemet ligger.
Hvis barnet fx rækker efter legetøjet men kun med højre arm, så kan det skyldes at barnet mangler styrke/bevægelighed i venstre arm til at kunne række frem ELLER at højre arm ikke er i stand til at stabilisere og skabe et fikseringspunkt, så venstre arm kan række sig frem efter legetøjet. I alle bevægelser vil der være et led som bevæger og et som stabiliserer.
Det lille barn som i stedet for at kravle trækker sig frem på armene i maveliggende, ligesom en sæl, kan ligeledes skyldes at mavemuskulaturen ikke er stærk nok, til at få benene ind under sig.
Ligeledes er der de børn som aldrig kravler, men springer kravle stadiet over for at gå direkte til standfunktion, og derefter gang. Dette skyldes ofte at barnet ikke har fået trænet den siddende funktion korrekt, og at de skrå mavemuskler ikke er blevet styrket og aktiveret.
Men via DNS kan barnet hjælpes til at få den naturlige udvikling. Ud over en grundig undersøgelse, så bygger behandlingen på, at finde årsagen til barnets nedsatte motorik. Al træningen er på barnets præmisser og er udelukkende med hoved fokus på den naturlige udvikling.
Forældrene bliver inddraget til at træne barnet derhjemme, og få grundig instruktion i dette.
DNS kan også bruges til voksne. Dette skyldes at barnet i sin udvikling træner sin stabilitet og den gode holdning. Voksne får typisk dårlige vaner, skader og mangler træning, som gør at vores holdning bliver dårlig og vores led ikke længere er centraliseret.
DNS tager derfor fat i basis træningen som vi tillærte os som børn. Dette bygger i sær på at få stabilisering omkring rygsøjlen. Dette sker via åndedrættet, og et stort arbejde ligger på den korrekte aktivering af dette, så det indre mave tryk bliver øget. Derved kan man arbejde med forskellige øvelser, hvor der sættes krav til stabiliseringen. Det giver ikke mening at arbejde med isolerede muskler. I vores hverdag arbejder muskler i kæder, og CNS kan forholde sig til dynamisk træning. Derfor skal al træning være funktionelt, fordi først her kan CNS ”geninstalleres” og udarbejde nye, bedre og stabile veje til kroppen.
Eksempel på manglende centralisering. Ribbenene flagre, og ligger ikke ind til thorax. Løftet og stram brystkasse. Åndedrættet foregår højt i brystkkssen.
