Lederskab eller venskab

Igennem mine hesteår har jeg virkelig ændret mit syn på disse skønne sjæle-fulde væsner. Da jeg startede på rideskole for snart 25 år siden var indføling ikke eksisterende. Jeg brugte ikke mine sanser til at forstå hestene, det handler kun om at ride. Sadlen på, trensen på og så afsted. Når rideskolehestene kom på sommergræs, og der ingen ridetid var, føltes tiden lang og kedelig. Vi ventede allesammen på, at hestene kom hjem fra sommerfoldene, så vi igen kunne ride. Jeg husker at ridelæren sagde: “Husk på det er hestenes eneste ferie, så de har også brug for pauser”. Den gang forstod jeg ikke, hvorfor de havde brug for en pause. Om det var mig egen overbevisning, andres påvirkning eller tiden som slørede mit syn den gang det ved jeg ikke. Men for mig var heste et ride-dyr og det handlede om at ride.

Dette begrænsede mig senere hen i min heste-tid. Heste havde jeg for at kunne ride og bruge dem. Jeg overbevidste mig selv om, at det var alt for dyrt at have hest stående, hvis man ikke red dem. De skulle også yde noget for deres kost og logi. Det var derfor nogle meget tunge mørke år jeg gik igennem sammen med mine heste.

Stress og intet kompromis

Jeg søgte undervisning og fik også forskellige undervisere på. Hver i sær meget kompetente med hver deres fokuspunkt, hvilket var meget brugbart. Men jeg stødte også på undervisere, som havde den overbevisning, at hesten skulle vide hvem der bestemte. Vi skulle være deres ledere. Nu kan jeg godt se at denne betegnelse er helt forkert. Hvorfor skal vi være deres ledere? Venner respekterer også hinanden, og sætter deres grænser. Jeg misforstod denne titel som leder, og troede det handlede om, at være stålfast, grænsesættende, stærk og et lille drøs dominerende. Det slørende mig. Gjorde min krop stresset. Jeg brød mig ikke om, at være den udgave af mig selv, men alligevel udsatte jeg mig selv og ikke mindst mine heste for denne magtfulde lederskab.

Når jeg ser tilbage på tiden kan jeg fornemmer den stress der har ligget i mit nervesystem den gang. Der var mange gange hvor det ikke var lysten der trak mig ud til hestene, men et forventningspres til mig selv og mine heste. Vi skulle ride. Vi skulle lave noget fysisk. Jeg havde ingen visioner om stævner, det var udelukkende mine egne forventninger og at skulle præsterere der sled mig op.

Slip overbevisninger

Jeg lyttede ikke til min mavefornemmelse, som fortalte mig så meget i de år. Selvom jeg ikke lyttede til den og handlede på det, den fortalte, så blev den ved med at sende mig signaler og tegn på at der var noget i vejen. Mine heste blev påvirkede. Kom ikke til mig på folden. Fik stramme og ufleksible kroppe, og jeg selv blev mere vred og trist, når jeg kørte fra stalden.

Det vendte da jeg begyndte at udvikle min egen forretning. Fra kun at have lavet behandling udfra den traditionelle fysioterapis principper, så begyndte jeg at udvide med andre teknikker som var blidere for kroppen, men som krævede stor sansning og intuition. Langsomt dag for dag, uge fra uge, måned til måned begyndte energien at vende inde i mig. Fra at være tung, stresset og mindske min hjerte-kontakt til hestene til at blive åben, nysgerrig og lyttende. 

Lær af hestene

Jeg har mødt mange heste igennem min tid som behandler. De er ikke bare en krop med personlighed, men følsomme, sanselige væsner, som ønsker at hjælpe os mennesker.

Jeg havde i min gamle heste-år ikke set lederskabet som et venskab i stedet for. Hvis jeg altid overfor mine venner dikterede hvad vi skulle. Så er jeg ret sikker på, at mine venner ville blive godt træt af mig til sidst. Hvorfor skulle jeg bestemme det hele? De havde da også en stemme. Det samme opleve jeg med vores heste. Rigtig mange mennesker trives med faste rutiner. Jeg var på et tidspunkt så afstumpet at hver ugedag havde en aktivitet. Og ja jeg så mig selv som afstumpet den gang, for det sled mig op og gjorde mig stresset. Og jeg mærkede ikke efter hvad jeg selv have lyst til den gældende dag eller hvad hesten havde brug for. 

Heste mærker deres krop. De er så stærke i deres instinkter og intuition. De kan tydeligt mærke, hvad de har brug for. Hvad de har lyst til. Hvis hestene får muligheden for at udtrykke sig, så oplever jeg en større glæde både hos menneske og hest. Husk at en dialog er hvor flere taler, mens en monolog er hvor kun en taler. Hvis vi dikterer al aktivitet med vores heste, så er det ikke meget hestene får lov til. 

Lad hesten tale

Hestene beder os om at mærke vores egen krop. Vores krop fortæller også en historie. Og er meget mere talende end det verbale sprog. Hestene bruger det hver eneste dag. De mærker og taler med kroppen. Men det er ofte vores største udfordring som mennesker. Vi bliver for ufleksible, planlæggende, struktureret og det bliver svært at mærke sin egen lyst. For først når vi mærker vores egne behov og lyst, så bliver det langt nemmere at mærke vores dyr. Prøv at udfordre dig selv næste gang du er hos din hest. Stil dig ved din hest. Træk vejret dybt fem gange gerne med en hånd ved hestens hjerte (Hjertet sidder i venstre side på hesten bagved forbenet). Stil dig selv det spørgsmål du ønsker svar på. F.eks. “Skal vi ride tur i dag?”. “Vil du strigles i dag?”. “Kan du lide din fold-kammerater?”. Og vær stille og mærk hvad der først dukker op. Får du et fysisk ubehag, så kan det være hestens ubehag du mærker. Eller får du bare et tydeligt ja eller nej svar op. Så gå med det den dag, og lad hestene også tale.

Det er mega svært i starten, at lægge sine egne forveninger og planlægning fra sig, og det er svært at tro på det du sanser. Vi som mennesker ønsker en logisk forklaring, og dette er ikke en øvelse som giver dig det. Men du er den, som er allermest sammen med din hest, og du er den som er mest forbundet med din egen hest. Derfor har du også en  stor fordel i, at kunne mærke din hest.

Hvis spørgsmålene er for svære at lave, så kan du i stedet når du laver aktiviteter med din hest lade hestene vælge. Det kanb være du tager på tur, og vejen deler sig. Lad hesten få muligheden for at vælge, også selvom I står det samme sted ret længe. På banen kan det være at lade hestene skridte af hvor den vil eller lave en øvelse som du slet ikke har bedt om.

I starten kan det være svært for din egen hest, hvis den ikke er vant til dette. Den skal også vænne sig til de nye forhold. Men med ro og tålmodighed så skal det nok komme.

Du behøver ikke at skulle bruge tonsvis af penge på kurser, uddannelser , for at skærpe din intuition, og sanse din egen hest. Jeg ønsker ikke, at andre skal gå igennem den lange rejse jeg selv har været på. Det kan gøres lettere, og derfor hjælper jeg mange ejere og deres heste. Vi har det alle I os, det skal blot få lov til at komme frem.