Kan man sadle et menneske?!
Svaret til det ovenstående er ja. Sadler er ikke kun til heste men ligeledes til rytteren som sidder i den. Flere og flere ryttere benytter uddannet fagpersonale til at hjælpe dem til den bedste sadel til deres hest. Fokus ligger meget på at tilpasse sadlerne, så de passer hesten.
Det er kun at gøre arbejdet 50%, da rytteren ligeledes skal kunne side afspændt, balanceret og afslappet. Derudover kan den forkerte sadel til rytteren medvirke til kompenserende bevægelser og decideret give ubehag, som på sigt både gør hesten og sadlen skæv. De fleste ryttere tænker dog sjældent på sadlen som en faktor til deres ubehag i kroppen.
I mine behandlinger af ryttere ser jeg mange som har svært ved at bibeholde det neutrale sæde. Det neutrale sæde er når der er lige meget tryk på begge sædeknuder og at sædeknuderne er på samme højdeniveau. Men trykket på sædeknuderne skal være på toppen af dem, og ikke fortil eller bagtil.
Det vil nemlig bevirke at bækkenet enten vipper fremad eller bagud. Forestil dig, at dit bækken er en skål med vand. Vipper du bækkenet fremad, vil vandet ligeledes vælte ud af skålen foran dig, men vipper du bækkenet bagud vil vandet lande på gulvet bagved dig. Vandet i skålen skal være vandret, når vi sidder neutralt.
En meget vigtig faktor i opnåelsen af bækkenets neutral stilling er rytterens lårbensknogle. Den knogle som løber fra hoften og ned til knæet. Vi er alle sammen født med hver vores længde på lårbenet.
De fleste af os har et nogenlunde gennemsnits længde, men der er mennesker med både meget lange og meget korte lårbensknogler. Lårbenet skal passe til sadelklappens vinkel, og det gælder uanset om det er spring eller dressur sadel.
Rytterens knæ, skal være ud fra sadelklappens bredeste punkt, der hvor sadelklappen er bredest i vandret linje. Knæet skal slutte ved dette top punkt, og der skal helst være 2 cm ekstra fra sadelklappen til knæet. Hvis sadelklappen er for kort vil knæet glide udover,og rytteren vil ikke have den nødvendige støtte til hesten, og det kan give irritation på indersiden af knæet.
Ligeledes hvis sadelklappener alt for lang, så vil rytterens ben ikke være placeret optimalt til at kunne støtte både sig selv og hesten. Derudover er sadelklappens længde i lodret linje, også vigtig. Er den alt for lang vil klappen komme til at bukke og irriterer, da den kommer i berøring med ridestøvlernes top.
Men udover lårbensknoglens længde, så spiller det også ind, hvordan positionen af vores lårbensknogle er inde i hofteskålen. Musklen psoas major har en stor faktor hos rytteren.
Denne muskel udspringer fra rygsøjlen og hæfter sig på lårbensknoglen. Der sidder en i hver side. Musklen har mange funktioner, men hvis den er forkortet, som er meget typisk ved ryttere, trækkes lårbensknoglen i en forkert retning i hofteskålen.
Lårbensknoglen er derved ikke længere centralt placeret i hofteskålen. En forkortet psoas major muskel kan forårsage rotation i bækkenet og ryggen, vippe bækkenet fremad eller bagud, give skævhed i rygsøjlen, benlængde forskel og låse bækkenet i en position.
Hvis en rytter med meget stram psoas major får store knæpuder på sadlen kan det bevirke at resten af kroppen vil kompensere fx typisk ved at rytteren falder fremad for at holde et bøj i hofterne, for at undgå stræk på vævet.
Vi ønsker som ryttere at sidde så afspændt og naturligt som muligt når vi rider. Det betyder at stigremmene skal tillade rytterens ben at hænge naturligt fra hoften. Hvis stigremmene er placeret for langt fremme eller for langt tilbage betyder det, at rytteren skal arbejde hårdt for at finde sin balance, og kunne holde bækkenet i neutral position.
Hvis de sidder for langt fremme, kræver det meget kernemuskulatur at holde sig oprejst, da man nemt får en liggende stilling på hesten. Man er nød til at bruge mange kræfter på at komme op af sadlen ved letsæde eller letridning.
Jeg kommer ud til heste, som sagens kan bære en 17 tommer sadel, men rytteren der står ved siden af bruger måske en str. 34-36 i bukser. Det betyder, at der er for meget plads til rytterens bækken i en 17 tommer sadel, og det er svært at holde balancen, være stabil og rolig i sædet.
Så selvom man har en hest der kan passe en større sadel, så skal det også passe til rytteren. Det skal dog nævnes, at er man en rytter med en lille bagdel, men som godt kan lide at sidde i en sadel med dybt sæde. Så kan en 17 tommer sadel være mindre i sædet pga. det dybe sæde på sadlen.
Det er selvfølgelig også gældende for rytteren med en større buksestørrelse, at det kan være svært at være i en 16 tommer sadel. Det giver ubehag for både hest og rytter, og er bestemt ikke hensigtsmæssigt.
Sædets størrelse er også vigtigt for rytteren. Det er vigtigt at rytterens sædeben understøttes og ikke hænger udover sadlens sæde. Det giver utrolig mange smerter, da der vedhæfter mange forskellige ledbånd og muskler til vores sædeben, og de bliver nemt irriteret for tryk og friktion.
Det vil typisk betyde at rytteren vil kompensere, og læne sig mere forover eller sætte sig langt tilbage i sadlen mod bagsvidslen for at undgå trykket på sædebenene. Så vil både sadel og rytter ikke være i balance. Så sædebenene skal til en hver en tid understøttes.
Sadlens talje er også vigtig for rytterens sæde. Hvis sadlens tajle er for smal, så kan rytteren have svært ved at få støtte sine underben, og hvis sadlens talje er for bred kan det betyde at rytteren falder tilbage i det såkaldte stolesæde.
Alle ryttere har forskellige holdninger og det er vigtigt der tages hensyn til dette ved sadelvalg, så nogen af de ovenstående problematikker ikke bliver mere udtalt, eller at der kunne forekomme smerter.
Måske kan holdningen endda korrigeres til det bedre med den rette sadel. Mange af de ryttere jeg behandler har lidt eller næsten ingen kontrol på deres kernemuskulatur i nedre mave og ryg. Det betyder de har svært ved at holde rygsøjlen stabil og stærkt, og nemt bliver ukoordinerede og ubalanceret.
En sadel kan forværre dette, hvis den ikke støtter rytteren. Men uanset hvad er det bedst for rytteren at træne sin kernemuskulatur både for sin egen og hestens skyld.
Jeg oplever at mange ryttere har svært ved at mærke deres egen krop, og have den nødvendige kropsforståelse til selv at være fuldt ud bevidst om, hvad der er godt for dem.
Det kræver selvfølgelig at fagpersonerne som vejleder i sadelvalg ved hvad de skal se efter og bliver rustet til at varetage denne opgave, men ligeledes er bevidste om at sende rytteren videre til behandling.
En sadel skal ALDRIG tilpasses en skæv rytter, rytteren skal behandles så skævhederne minimeres så de ingen betydning har eller helt forsvinder. Mit råd er at man søger professionel hjælp til at få vejledning og råd til at få rettet din krop, hvis den er skæv og giver udfordringer. Og derudover søger hjælp til at få gode råd til sadelvalg som passer ens krop ift. holdning og de udfordringer man har.
Og husk at få afprøvet forskellige sadler og få lov til at ride i dem, hvor man mærker efter de omtalte faktorer for at skabe et afspændt, balanceret, neutralt sæde.
Sadlens talje er også vigtig for rytterens sæde. Hvis sadlens tajle er for smal, så kan rytteren have svært ved at få støtte sine underben, og hvis sadlens talje er for bred kan det betyde at rytteren falder tilbage i det såkaldte stolesæde.
Alle ryttere har forskellige holdninger og det er vigtigt der tages hensyn til dette ved sadelvalg, så nogen af de ovenstående problematikker ikke bliver mere udtalt, eller at der kunne forekomme smerter. Måske kan holdningen endda korrigeres til det bedre med den rette sadel. Mange af de ryttere jeg behandler har lidt eller næsten ingen kontrol på deres kernemuskulatur i nedre mave og ryg. Det betyder de har svært ved at holde rygsøjlen stabil og stærkt, og nemt bliver ukoordinerede og ubalanceret. En sadel kan forværre dette, hvis den ikke støtter rytteren. Men uanset hvad er det bedst for rytteren at træne sin kernemuskulatur både for sin egen og hestens skyld.