Heste er healings-mestre
Jeg og andre behandlere (tænker jeg de vil) har det mål, at genoprette kroppen hos hesten. Opnå en sund krop, som er smertefri, fleksibel og mobil, samt balance i hestens mentale sundhed.
Den måde jeg arbejder, er altid i samspil med hesten. Er hesten ikke klar til at slippe et spændt og blokeret område, så kan jeg aldrig pådutte den det. Det er altid en energioverførsel fra mig til den, men energien skal modtages hos hesten. Det kan ske at hesten ikke tager imod energien, af flere årsager.
– Det kan være kroppen er mættet, og behøver en pause.
– Det kan også skyldes traumer, der sidder i hestens krop, og som er så store og gamle, at det ikke bare kan slippe helt. Behandlingen kan derfor være for konfronterende, og det skal til hver en tid respekteres.
Det handler i bund og grund om tillid mellem hest og behandler. Andre gange skal jeg komme flere gange før det tillidsbånd er dannet, og hesten vil tillade energien at komme ind i sin sårbare kerne. Jeg kan ikke sige det nok, det skal altid respekteres. Ellers overskrider man en usagt grænse, og det vil jeg altid mene er uetisk. Uanset om det er et menneske eller dyr.
Heste healer dem selv og hinanden
Efter at have behandlet adskillige heste, så er jeg stødt på en del ”helings-mestre” i blandt dem. Heste som har en helt naturlig evne til at heale dem selv lynhurtigt, når blot jeg sammen med dem udveksler energi. De ved lige hvordan de skal jonglere rundt med energien, så det rette område får hjælpen og støtten. Det er ofte kort tid jeg skal have hænderne på et område, før at det berørte område tager imod, og selv begynder at arbejde sig selv fri eller modtage energien til et stille område.
Jeg har oplevet at behandle heste, hvor en foldmakker, nabo-hest eller flere heste har stået og helet med. De går ind og rammer den samme frekvens som heste-patienten, og enten tager imod helingen selv eller hjælper til i energioverførslen. Det er simpelhent det smukkeste at møde den her dybe forbindelse dyrene har til hinanden. Det kan være en urolig hest jeg behandler, fordi nervesystemet er overspændt, men når de andre heste omkring falder med ind i helings-energiens frekvens, så falder der også ro over den urolige hest. Alle går ligesom sammen om at hjælpe. Hestene er de største hjælpere for hinanden. Men i særdeleshed også til os mennesker.
Heste vil gerne hjælpe
Jeg tror på, at vi vælger de heste vi har af en grund. Det er ikke tilfældigt. Den urolige rytter kan enten have en ekstrem rolig hest, som hviler godt i sit eget fundament, og derved kan hjælpe rytteren til at finde sin jordforbindelse og gradvist slippe sin uro og evt. frygt. Men en urolig rytter kan også finde det modsatte, altså en nervøs og urolig hest. Og hvad er så meningen med den konstellation for I manges øjne er det jo en dårlig kombination? Men det kan være af den grund, at rytteren er nødt til at se indad. Mærke og føle sin egen krop og grænser. Bearbejde skyggesiderne og få dem forløst, og øjeblikket dette opnås reagerer hesten. Så det er en hest, som virkelig beder rytter om at mærke indad, og mærke når grænsen for input er nået, og overskrides denne ses det typisk på hestens adfærd.
Hestene er her af en grund for deres mennesker. Mange af mine klienter er meget bevidste om ikke at pådutte deres hest alle deres skavanker og ubalancer, og dette både af psykisk og fysisk karakter. Enten holder de sig fra situationer såsom ridning, hvor hesten kan modtage, eller de afholder sig fra at komme de dage, hvor kroppen eller humøret er ekstra ramt. Men men men… Der er de heste iblandt os, som har begge ben plantet solidt på jorden. Jeg mener her heste, som hviler godt i deres krop og psyke. De er stærke af natur og healer dem selv hver dag. Healer andre heste, men ønsker også at heale deres mennesker. Og det er langt flere heste end man tror. Selv de urolige heste har denne evne, fordi de som tidligere skrevet ønsker at deres mennesker er rolige. De spejler blot.
Tag imod hestens gave
Det mennesket skal lære er at tage i mod. Lad hestene dele deres helings-energi med os, når de nu har så stærk en gave. De kan sagens rumme ejerens indre kaos, og ønsker netop at få kaos til at lægge sig. Hele både krop og sind hos deres mennesker.
Men får at tage i mod, så er vi nødt til at åbne op for hestene. Tillade at være sårbare og lade hestene berøre den bløde kerne af os. Det betyder ikke at hesten rent fysisk behøver at røre dig fysisk. Det kan være nok at stå i nærheden af hesten. Være stille, neutral og åben.
En del snakker om det at være åben. Hvad pokker betyder det? Skal jeg lægge mig fladt på ryggen og åbne mine arme? Skal jeg åbne jakken? Jeg forstår godt din undring, og jeg forstår også at det kan være svært at forstå. Jeg vil nu forklare min forståelse af at være åben, og prøv at være nysgerrig.
Åben for mig er hvor vi har jordforbindelse. Vi er ikke skeptiske, kritiske, analyserende og stiller indre spørgsmål konstant. Vi er neutrale i vores krop og sind. Kroppen er ligesom bare i nul og er nysgerrig på det der måtte komme. Vi tillader os at være blottet (uden at tage tøjet af) til at kunne modtage energien fra hesten. Vi er nærværende, imødekommende og respektfulde.
Så det du kan gøre, er at stille dig ved din hest. Lad i første omgang vær med at røre hesten, før du har scannet din egen krop. Tænk du har lange rødder under fødderne, som danner en stor trækrone under dine fødder og ned i jorden. Du står fast.
Derefter træk vejret 3 gange dybt, roligt og afslappet. Træk vejret ind, og sig evt. inde i dig selv eller højt: ”Jeg tillader mig selv at tage imod healingen”. Pust ud, og gentag de 3 vejrtrækninger. Mærk efter hvordan det føles i kroppen.
Gå derefter hen, og læg dine hænder på din hest. Et godt sted er især i hestens pande, hvis den tillader det eller omkring dens hjerte (Sidder i venstre side bagved venstre forbens albue) eller så bare tag et område som føles godt for dig og hesten. Bliv der og vær rolig og stille. Kommer der tanker undervejs så bed dem om at komme tilbage senere. Kig gerne på din venstre hånd, da det er den som modtager energi, mens den højre giver. Kig på den for at skab fokus med dit blik, og afvent for modtagelse af energi fra hesten til dig. Hvis der er et område i din egen krop, som du synes behøver ekstra heling, så læg den højre hånd på det sted. Venstre hånd på hesten og højre hånd på din egen krop. Forestil dig en streng af lys vandrer fra hesten igennem din venstre hånd til dit hjerte og ud gennem den højre hånd til det område der behøver healing.
Det er et stærkt bånd I kan skabe, men vær tålmodig, og lad ikke din skeptisk og det-kan-jeg-ikke-finde-ud-af tanker blokere og begrænse din udvikling med din hest. Forsøg igen og igen, men gerne kortere intervaller i starten til din egen fokusering og visualisering bliver bedre.
Din største udfordring bliver at holde hovedet ude af jeres forbindelse. Med det mener jeg, at dine tanker ikke spolerer, og skaber støj på linjen. Men accepterer det er svært i starten, og med øvelse bliver det bedre. Buddha kunne heller ikke i starten sidde i flere timer og meditere. Det er ligesom en muskel der skal trænes op. Slut altid af med selvom det lykkes eller ej, at sig enten højt eller inde i sig selv: ”Tak”. Det er mest høfligt efter modtagelsen af en gave.
Jeg håber dette har skabt inspiration til dig. Skriv gerne til mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp.