Frygt der styrer hesteglæden

Utallige heste-timer

Hold nu op, hvor har jeg brugt mange timer sammen med heste. Utallige stunder i sadlen, men også fra jorden med jordarbejde, nusse og pusse. Hestene har altid være en stor del af mit liv. De gav mig jordforbindelsen og derved roen i mit nervesystem. Jeg glemte tid og sted sammen med hestene, og nød den sociale kontakt med andre heste-mennesker. Jeg har aldrig været en modig rytter. Flere har sagt, at når man får børn så bliver du automatisk mere forsigtig. Det er klart vi har et andet ansvar, men jeg har altid været forsigtig. Jeg kan huske at de andre piger red vilde galoppe i naturen, sprang høje spring eller red uden sadel, og det turde jeg ikke. Allerede fra ung pige havde jeg en stor respekt for hestene, og var bange for at miste kontrollen. Alligevel betød de så meget for mig, at trods jeg ikke turde gøre det, som de andre turde, så fik jeg opfyldt et andet behov for tryghed, ro og nærvær sammen med hestene.

Smut pomfrit

Da jeg blev ældre fik jeg selv min egen hest. Hestene er efterhånden blevet skiftet ud fordi de blev skadet og måtte aflives. Og faktisk indtil i år 2021 solgte jeg min daværende hest. Først efter at have solgt ham, er det gået op for mig hvor utryg og frygtsom jeg har været i omgangen med min egen hest. Ikke andres heste, men min egen hest og især hvis vi skulle på tur eller køre trailer. Pludselig kan jeg se og mærke på min krop hvor stresset den egentlig har været ved at skulle ud hos hesten. Jeg skulle helt derud, hvor hesten først blev solgt før jeg erkendte, at jeg jo virkelig havde et problem! Jeg forstår da godt, at min hest tiltider ikke ville hentes fra folden, for nu kom det mega stressede kvinde-menneske og ville ride. Nej tak siger jeg bare. Forståeligt, men den gang havde jeg det tykkeste badeforhæng foran øjenene og kunne ikke se mit problem. Jeg blev bare mere irriteret, vred og frustreret over at hesten gik sin vej. For han gjorde det jo helt klart for at provokere mig. No not really. Og vupti, så kom jeg gang på gang op i hovedet, og brugte min logiske rationelle tankegang, og lavede den konklusion, at min hest gav mig en stor langemand og ikke ville have mig som ejer. Jeg var så hård ved mig selv igennem flere år. Flere år hvor jeg ikke følte mig tilpas. I starten misundte jeg de heste-mennesker som havde den unikke forbindelse til deres heste. Hvorfor kunne jeg ikke finde den? Hvad er der i vejen med mig? Måske er min hest og jeg ikke det rette match? Skal jeg sælge og købe en anden? Der hvor jeg først fandt ud af, at nu skulle min hest videre, fordi han og jeg havde fortjent et bedre liv hver for sig, var da han fik en hovknusning. Han var stok halt, og min første tanke var: “Nu er det slut med ham, og nu kan vi blive blive fri af hinanden. Nu har jeg endelig årsagen til at komme fri”. Der bed jeg mig lige i tungen, sank en stor klump, græd en masse og indså at nu skulle det stoppe. Det havde han ikke fortjent. Jeg var simpehent for stresset, utryg  for hest og for meget oppe i mit hoved.

Ignorere kroppens signaler

Flere har efterfølgende spurgt mig, om jeg savner at ride og eje hest. Men nej ikke endnu, jeg har fundet mig selv i gang. Fået ro på kroppen og skabt balance i min hverdag. Nu er jeg hestebehandler og får masser af hestekontakt i mellem mine hænder, og kan virkelig mærke, at ved at give slip i den gamle stress og frygt, så kan jeg nu skabe en enestående forbindelse til mine klienters heste. Men jeg ønsker ikke for nogle, at gå igenne så store følelser som jeg gjorde. Alle de dunk i hovedet, ked af det hed, vrede, utilstrækkelighed og følelsen af ikke at være god nok sugede al min energi, og jeg kunne ikke fungere optimalt i min hverdag. Derfor besluttede jeg mig for at hjælpe andre med deres heste frygt, så hesteglæden igen kunne findes. Jeg har snakket med så mange heste-ejere og min oplevelse er, at mange har en lille klump i maven når de skal håndtere deres heste. Men det er forskelligt hvad det er. Nogen frygter at ride en tur, andre at strigle eller sadle op, andre at hente hesten fra folden, andre at rense hove. Uanset havd det er så er det ikke uvæsentligt eller useriøst. Det fylder. Skaber stress i vores systemer. Amygdala kommer på overarbejde, som er vores lille frygtcenter i hjernen, som styrer vores flugt, kæmp og frys instikter. For mit vedkommede kunne jeg starte amygdala responsen allerede ved at tænke på, at i morgen bure jeg ride en tur for det var længe siden. Hele min krop gik i flugt respons. På det tidspunkt var jeg så meget oppe i hovedet, at jeg ikke registrerede alle de signaler kroppen kom med. Hjertebanken, sved, overfladisk vejrtrækning og stive mekaniske bevægelser. Mit hovedet fyldte det hele. Min indre samtale med mig selv fyldte det meste, og jeg mærkede ikke min krops behov.

Lad frygten gå en tur

Alle de erfaringer jeg har gjort mig, gav mig motivationen til at hjælpe andre til at finde en balance med deres frygt, når det kom til hestetiden. Vi drages til hestene af mange forskellige grunde såsom nærvær, forståelse, jordforbindelse og sociale årsager. Frygt kan desværre mindske denne forbindelse, fordi tankerne fylder. Husk på at tanker ikke er dårlige. Det er jo blot tanker, og du kan vælge at tænke på noget andet, men det er de følelser som er forbundet med tankerne som kan styrer os, bremse os, og blokere os. Så lige pludselig gør vi ikke det vi har allermest lyst til med vores heste, fordi vi er bange og utrygge. Det kan skabe yderligere spørgsmål, såsom “Er jeg en god nok heste-ejer? Skal jeg overhoved eje hest? Hvad tænker andre om mig?”. Min tilgang er at der skal arbejdes med frygten. Lad os mærke den, gøre den håndgribelig, så den er lettere at forholde sig til. Og min erfaring er også, at få arbejdet med vores underbevidsthed. 80-90 % af det underbevidste styrer vores liv, men lægger uden for din kontrol. Det er derfor ofte et godt sted for frygt, usikkerhed, utilstrækkelighed at bo, for du har ingen kontrol med det, og det kan overmande dig. Her oplever jeg at hypnose kan være et rigtig fornuftigt redskab, da der arbejdes uden den kritiske sans og i stedet med den påvirkelige underbevidsthed. Jeg giver også  mine klienter bevægelser, lydfiler, strategier til at arbejde med deres følelser og skabe forbindelsen med deres hest igen.

For mig startede det ikke da jeg blev voksen. For mig startede det allerede inde jeg blev heste-pige med en fundamental usikkerhed på mig selv, som blev overført til hestene. Jeg blev gang på gang konfronteret med min egen usikerhed. Jeg skubbede den til side, og den blev blot større og større: “HALLO!! Jeg er her stadig.”. Jo mere jeg prøvede at undgå usikkerheden, jo større blev den.

Jeg ved godt at dette skriv har handlet en del om mig om mine reflektioner, men jeg håber alligevel at du mærker indad, ellers har du bare læst endnu en artikel og kan lægge den på hylden.

Jeg vil blot fortælle dig, at din frygt ikke behøver at bremse dit samvær med din hest. Du behøver ike have ondt i maven eller tvinge dig selv til aktiviteter med din hest med bankende hjerte. Der findes en anden vej, hvor du kan tage kontrollen tilbage, og lade din frygt gå en lang tur.

Kilder: 

Emotional Detox : 7 Steps to Release Toxicity and Energize Joy af Sherianna Boyle

Væk tigeren af Peter A. Levine 

Dr. Zukaroffs testamente. En bog om menneskehjernen af Peter Lund Madsen

Dare – The New Way to End Anxiety and Stop Panic Attacks af Barry McDonagh