Er hesten tildelt et formål?
Jeg sidder her i skrivende stund og funderer over brugen af vores heste. Er vi ikke enige om, at hestene ikke er sat på jorden for, at vi skulle ride på dem? Hestene har dog igennem historien hjulpet os mennesker både i landbruget, krig og i dagligdagen for at gøre hverdagen nemmere og hurtigere. Uden hestene ville vores moderne samfund nok ikke have udviklet sig i ligeså højt tempo, som det har gjort. Vi ved det ikke, men vi kan gisne om det.
Fra brugsdyr til hobby-dyr
I takt med industrialiseringen blev vores behov for heste-kræfter i samfundet mindre og mindre. Vi havde nu maskiner til at gøre arbejdet. Hestene gik derfor mere hen til at være et hobby-dyr. Med hobby-dyr mener jeg, at mennesket begyndte at have hest for sjov skyld og ikke fordi vi skulle overleve. De fleste har hest i samfundet, fordi vi elsker tiden med dyrene, og nyder samværdet med dem. Det er sjældent at hestene giver os en økonomisk gevinst, men mere er en udgift hver måned.
Men trods at hesten ofte er en økonomisk afskrivning hver måned, så er vi stadig det land i EU, som har flest heste pr. indbygger. (Kilde: https://www.berlingske.dk/samfund/danmark-er-eus-hesteland-nummer-et)
Og trods at hestene ikke benyttes i krig og i landbruget længere, så har rigtig mange mennesker heste inde under huden dagligt.
Konkurrence hesten med formål
Jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke, om vi giver hestene et formål. En funktion for os, som de gerne må leve op til. Eller ihvertfald et ønske vi har om, at hestene kan bruges til de mål vi har.
Det kan være rytteren som ønsker at stille op til stævner på sin hest. Ryttere der ofte har visionen om, at ride meget høje konkurrencer indkøber også en hest til det formål. Ofte en hest med en stamtavle, hvor forældrene har vist at have talenter indenfor disciplinen. Det er jo altid en chance at købe en hest, som man tror vil have samme talent som sine forældre. Man kan ikke vide det med sikkerhed. Jeg synes alligevel at heste kan blive købt med et formål på sigt, og at de skal præsterer eller der forventes noget af dem pga. tidligere generationers succes. Jeg ved godt, at det er svært at spørge hesten direkte, hvad den vil. Vi må regne med at rytteren også mærker efter, om hesten har den vilje og lyst til at udfører diciplinen. Det er bare som om, at nogens hestes fremtid er bestemt på forhånd, og thank god at det så ofte bliver den succes, som rytteren ønskede sig. Hvilket også sige noget om hestens gave til at ville udvikle sig, lærer og gøre os tilfredse.
Jeg siger ikke, at man burde spørge hesten om hvad den vil, men jeg håber at rytteren i sin inderste kerne mærker efter, om hesten har hjertet med. At det ikke kun er rytterens behov for at komme til tops eller tage til stævner. Jeg vil nu mene, at det er et samarbejde, og har en af parterne ikke hjertet med, så vil de resultater der ønskes ikke opnås.
Heste er trods alt forskellige, og mennesker bryder sig absolut heller ikke om, at skulle leve op til andres forventninger. I gamle dage overtog sønnen ofte gården efter sin far, eller fulgte i farens fodspor, for at fører familie virksomheden videre. Dengang var der ikke meget valg. Det var næsten besluttet på forhånd ved fødslen, hvordan fremtiden skulle være for den datter eller søn. Nu har vi mere valg og selvstændighed.
Jeg ved godt, at hesten ikke på samme måde kan resonere og evaluere på sit eget liv. Jeg ønsker bare vi er opmærksomme på ikke at sætte barren for højt for vores hestes skyld.
Børneponyen
Det er ikke kun i konkurrencer, at jeg håber at rytter mærker efter for hestens motivation. Jeg oplever også, at ponyer ofte bliver forbundet med børneponyer, og det er det deres formål er. For hvad skulle man ellers bruge dem til?
Nu er det bare sådan, at ikke alle ponyer har sindet til at kunne være børnepony. Børn har ofte en højere energi, og mere energiske bevægelser, som kan gøre ponyer utrygge eller nervøse.
Bare fordi man har en lille størrelse er det ikke ensbetydende med at ens formål er at ride rundt med børn. Jeg oplever en del ponyer have en meget stor personlighed, og endda blive omtalt som: “En stor hest i en lille hests krop”.
Vores syn på heste skal til tider udvides til ikke kun at bestå i ridning. Heste nyder også samværet med os fra hånden. Gå en tur, strigle, nyde solen sammen på folden, spise sammen m.m. De er ikke kun ridedyr, men består af så meget mere.
Tyren Ferdinand
Kan du huske den gammel børne fortælling om tyren Ferdinand?
Han havde en meget berømt far, som triumferede i arenaen som tyrefægter tyr. Han havde mange sejre, og var et stort navn. Men Ferdinand brød sig ikke om, at skade andre og være voldsom. Han ville bare gerne nyde naturen og snuse til blomsterne. Men tyrefægterne havde andre planer med ham, fordi det lå i kortene, at han skulle blive lige så berømt som sin far. Til sidst kom Ferdinand ind i arenaen, men endte med at nægte at kæmpe.
Jeg synes den fortælling illustrere så fint, at Ferdinand ikke havde lysten til at være kamp-tyr. Selvom hans fars genetik var i ham, og det var besluttet ved fødslen at han skulle være på samme måde, så lå det ikke i Ferdinand hjerte. Det var hans fars liv og ikke hans.
Hele dette oplæg handler ikke om, at vi skal sætte vores egne drømme på hylden. Droppe at ride stævner, droppe at ride eller droppe at finde en børnepony fordi det er syndt for hestene. Det handler om, at mærke efter om dine drømme og dine behov er nogen som din hest har lyst til at udleve med dig. Eller er din hest bestemt til noget andet? Og der findes et andet match derude, som kan indfri dine drømme på bedre vis.
Sæt forveningerne ned, og mærk efter hvad dit hjerte fortæller dig. Jeg har også erfaret, at ryttere køber en hest med stort potentiale, men ikke selv har lysten til det. Jamen så slip det fri. Højst sandsynligt vil hesten nyde dit selvskab alligevel selvom I ikke rider 5-6 gange om ugen, og tager til stævner hver weekend. For ofte oplever jeg, at skulle leve op til noget andet end man er kun giver skyld, dårlig samvittighed og stresser kroppen.
I bund og grund handler det om, at både hest og rytter er glade når vi er sammen.
