Det følsomme nervesystem

Jeg bliver igen og igen fascineret af, hvor sensitivt vores nervesystem er. Både hos dyr men også hos os selv. Nervesystemet er et netværk af nerver, som taler sammen indbyrdes omkring hvad der sker inde og udenfor kroppen. De utalllige nerver i kroppen sanser og tuner ind på kroppen konstant og hele tiden. Det er lige fra “Blæren er fyldt toilet nu!” eller “Ih hvor det kløer det myggestik”. Kroppen består af en masse sensoriske nervebaner, som sender en masse information til hjernen, omkring hvordan kroppen har det. Det er et stærkt netværk, som sender beskeder hurtiere afsted end du kan blinke. Langt hurtigere end postvæsenet, for ellers ville vi ikke nå at reagere  inden vi faldt over hunden eller vi tissede i bukserne (Bevares dette er også muligt alligevel. I sær efter at have bragt børn til verdenen).

Men men men vores nervesystem er også påvirkeligt for det, der sker omkring hos udenfor kroppen. Det kan omsamle energier fra omgivelserne. Måske har du selv oplevet, at du registerede den trykkede stemning i lokalet uden der er blevet sagt noget, eller at du mærker at din veninde har det dårligt, selvom hun smiler og siger, at hun har det fint. Dit nervestem registere SÅ meget mere end det fysiske øje ser. Derfor kan et nervesystem også bliver over-loadet som jeg kalder det. Det betyder at nervesystemet får alt for mange indtryk end det kan nå at bearbejde, eller som det ikke kan nå at forløse. Og i sær det sidste at få det forløst er vigtigt. Nervesystemet og generelt hele vores krop består af energi. Uden energi kunne du ikke bevæge dig rundt, du kunne ikke tænke, du kunne ikke føle. For det kræver energi. Følelser er molekyler som bliver skubbet rundt, men det kræver energi for at det bliver skubbet rundt.

Når dit nervesystem får mange indtryk ind. Det kan være smerter, det kan være følelser, det kan være tanker, det kan være andres følelser og ubehag. Så skal det ud af dit system på en eller anden måde. Ellers ligger det og hober sig op. Jeg kalder det energi-lommer. Det slår næsten gnistre i de lommer. De giver rastløshed, uro og det laver klumper i energien. Derved kan dine organer, lymfer, blod mm. ikke få den energi de behøver for at fungerer optimalt. Energien fiser lige ned i lommerne. Det kan på sigt give fysiske problemer, men i særdeleshed påvirke dine følelser, adfærd og personlighed.

Hvordan påvirkes adfærden?

Ved du hvad? Det er et super godt spørgsmål. Men for mange er det jo ikke raket-videnskab, at en stresset person ofte har en kortere lunte og lav tålmodighed. Du har intet overskud og følelser som magtesløshed, vrede eller tristhed fylder. Det der kan være årsagen til ændringen i adfæren er, at nervus vagus ikke fungerer. Hvad pokker er Nervus Vagus? Et nyt vaskemiddel?! Nop, det er den nerve i din krop og hestens som styrer et nervesystem som hedder parasympatikus. Det er en del af det autonome nervesystem, og fungerer derfor helt uden din bevidsthed. Det sker helt automatisk. Det styrer din vejrtrækning, så du ikke skal gå hele tiden at huske at trække vejret. Det er det system som fordøjer din mad i maven og tarmene. Hvilket jo er meget rart, at du ikke skal sætte dig og finde den gyldne knap til at fordøje maden. Det sker helt automatisk i det ubevidste. Det betyder også, at det ligger uden for din bevidste kontrol, men du kan påvirke dette nervesystem igennem Nervus Vagus. Du kan aktiverer denne nerve, så fordøjelsen bliver bedre, din vejrtrækning bliver dybere og nærende, at du finder roen i dit nervesystem. Stress, frygt, angst og depression påvirker balancen, så nervus vagus ikke kan aktiverer det parasympatiske nervesystem. Du har kaos.

Slutter det her? Nej spids ører. Standley Rosenberg skriver i sin bog “The healing power of nervus vagus”, at nerven er delt i to grene. En gren som går frem mod maven og en gren som går mod ryggen. Han mener at den gren mod ryggen giver en stillestående energi. Aktiveres den for meget kan det give stagnering og depressiv adfærd, men den mod maven er den gren vi skal vende tilbage til. Vi må gerne være i den stille gren f.eks. når vi slapper af i sofaen efter arbejdsdagen eller når vi dyrker meditation, yoga eller lignende, men vi skal også tilbage til den anden gren igen. Sympatikus som vores flugt, kæmp,frys nervesystem sidder primært inde omkring rygsøjlen i spinal nerverne som de hedder. Det er også et vigtigt system, som ikke kan undværes. Det giver dig masser af energi, når du skal præsterer f.eks. til eksamer, stævner eller dead-lines. Dette er også dette system som får dig til at tænke hurtigt, når du er presset eller bange. Det som lige for dig til at gå den rigtige vej og åbner dine sanser. Så vigtigt system, men vi skal heller ikke være her konstant for det stresser kroppen over længere tid. Tilbage til den gren af nervus vagus, som går frem mod din mave.

Derfor giver det også mening, at din adfærd kan ændrer sig hvis dit nervesystem går i stress mode og aktiverer den sympatiske kæde reaktion eller hvis du hopper mod den depressive tilstand og aktiverer den del af nervus vagus grenen. Det bygger på Polyvagal teorien udviklet af Dr. Stephen Porges, og uden at trække teori hatten for meget på, og gøre dig meet træt, så handler det om, at hvis du er meget stillestående i din energi, til den depressive tilstand så er de overskud til at møde andre mindre. Du kan isolerere dig mere og blive ensom. Mens hvis du er i længere tids sympatikus aktivitet er de overskud til andre også begrænset. Du kan have sværere ved at aflæse andres mimik, kropssprog og udtryk og det kan påvirke din interaktion med andre.