Den konfronterende hest

af | jun 20, 2022 | 0 Kommentarer

Mit firma har eksisteret siden 2015. Andet navn den gang, men samme cvr. De sidste tre år har været givende for mig. Jeg føler, at jeg har fundet min hylde. Det har været en personlig rejse, og jeg har ændret firma navn, hjemmeside m.m. men i høj grad er der ændret en masse inde i mig.

Da jeg aflivede min hest pga. slidgigt, så gik det op for mig, hvor påvirkelige vores heste er. Påvirkelige for den energi vi som ejere udsender. Trives vi? Er vi stressede? Er vi bange? Er vi vrede? Er vi glade?

Jeg var den gang meget ved siden af mig. Konstant stresset. Jagtede en succes følelse og at være god nok. Jeg var meget vred på mig selv, og ikke at føle mig tilstrækkelig nok. Min hest tog skraldet og ubalancer fra mig. Tog i mod. Aflastede mig, så jeg kunne trække vejret en smule og få afløb. Jeg var ikke altid en behagelig ejer. Jeg vil faktisk sige jeg var uforudsigelig. Mit humør varierer meget, og jeg havde en kort lunte. Jeg har aldrig ydet fysisk skade på min hest, men alt skulle ske hurtigt, han skulle leve op til mine forventninger og præstere.

Jeg havde på et tidspunkt en veninde, som udtalte, at når hun kom hos sin hest, så skulle den være på. Den havde haft hele dagen til, at gå og æde, sove, skide, lege. Alle dens behov, og derfor skulle den yde når hun var der. Jeg forstår godt hendes tanke, men det er ikke for mig det gode samarbejde. Det bliver for mig en overrule af hestens behov, hestens initiativ og indfølingen flyver en tur.

Min hest blev syg til dels pga. mig. Min stress, ubalancer, uforudsigelige adfærd skadede ham. Jeg kan se det nu. Det kunne jeg ikke den gang. Jeg bebrejder ikke mig selv, men jeg har valgt at vende situationen og lære.

Det blev starten på rejsen til, hvor jeg er nu. Jeg valgte at se indad. Arbejdede en hulen masse med mig selv. I terapi, kropsbehandlinger, kurser, bøger, artikler m.m. Jo mere viden jeg fik, jo mere selvindsigt fik jeg, og derved kunne jeg bedre tage et ansvar for mit eget liv.

Hesten var starten til det hele. Jeg begyndte at åbne op for min intuition.

Find din heste-glæde igen

Bindeleddet mellem hest og ejer

Meget af det jeg laver i mine behandlinger, har jeg lært fra hestene selv. Jeg kan mærke, at jeg er bindeleddet mellem hest og ejer. Min opgave er, at få ejerne til at forstå deres heste.

Ingen heste er dumme, stædige, dovne eller ondskabsfulde. De forsøger at fortælle noget. Ligesom min gamle hest gjorde, og efter flere år, hvor jeg intet så, intet mærkede eller intet hørte, så blev han fysisk skadet og måtte aflives. Der havde været masser af tegn inden. Det er jeg ikke i tvivl om.

De heste som ikke bliver lyttet til, må også til sidst råbe før vi ser dem. Jeg er bevidst om, at heste også kan have traumer, og deres bagage kan shine igennem. Men lige præcis af den årsag, så skal der ses indad som ejer, for ellers kan traumehesten ikke forløse sine.

 

Der findes utallige af behandler til både heste og mennesker. Min primære opgave er at få ejer og hest til at finde melodien. Tale uden at tale. Tale via energi, kærlighed og forståelse. Blive mellemmanden mellem de to parter.

Skyggerne i os

Hestene har en evne til at lade os mennesker se indad. Hvis det ikke fungerer for jer, så vær åben og nysgerrig. Forsøg på bedste vis ikke at lade dig fylde med frustration, vrede, irritation. Hesten ønsker ikke, at du skal fejle. Hestene ønsker det bedste for os. Ved at få indre bevidsthed oplever jeg at mange af udfordringerne mindskes eller forsvinder.

Hestene har en evne til at udfordre vores inderste skygger. Det kan være en dyb følelse af usikkerhed. En usikkerhed som ikke er opstået sammen med hesten altid, men kan være en dyb barndoms eller ungdoms usikkerhed. Er jeg god nok? Kan jeg finde ud af det? Jeg er forkert.

Vi har masser af skygger hver især. Det er naturligt og helt normalt. Men hvis skyggerne i os overskygger vores glæde, tilfredshed, lykke, så belaster den krop og sind. Det kan give dårligt selvværd, stress, angst m.m.

Det slører vores forbindelse med vores hest. Sløre kanalen imellem os, som om din hest hører FM radio og du hører AM radio. Så vil kommunikationen være svær og måske umulig.

Hestene vil være en af de mest konfronterende terapi-former du vil blive udsat for. Din hest ser lige igennem dig. Mærker din kerne, selvom du ikke selv gør. Hvis du er i tvivl om din egen tilstand, så skal din hest nok afspejle den. Er din hest imødekommende? Er din hest glad og modtagelig for læring? Er din hest stresset eller slukket?

Jeg ved godt der er flere ting i det, såsom hestens traumer, men også fysiske krop. Har din hest smerter eller ubehag i kroppen, så vil det udstråle hvordan hesten har det og ikke dig. Det skal du altid tage alvorligt og få undersøgt.

Bliver din hest ved med at reagere uhensigtsmæssigt og I ikke kan finde forbindelse? Så kan det være at hesten spejler en disharmoni hos jer.

Se det ikke som en kritik af dig som person. Jeg er ikke i tvivl, om at dine intentioner er gode. Se det som en læring af dig selv igennem din hest. Hesten vil åbne for din inderste kerne. Åbne for dine intuitive evner. Din hest vil omfavne det, når du åbner op for dig selv. Mærker dig selv.

Ligesom med mig selv, så var og er hestene en stifinder ind til min egen sårbare kerne. Jo mere selvindsigt jeg får, jo mere ansvar kan jeg selv tage. Ikke bebrejde andre mennesker eller dyr, men kan se vælge.

 

Dette blogindlæg er sponseret af https://www.skiltdirect.dk

 

 

 

 

 

Få 15 minutter gratis start-samtale

Hvis du har brug for en afklarende samtale inden du booker din første tid, så tilbyder jeg dig 15 minutters gratis start-samtale.

You have Successfully Subscribed!