De slukkede heste

af | jul 13, 2021 | 0 Kommentarer

Rigtig mange af os kender til de stressede heste. De heste som er utroligt opmærksomme, vågne og ofte viser mange stressende signaler. Det er f.eks. store næsebor, store øjne, spændte muskler, overfladisk vejrtrækning, holder hovedet højt, hyppig afføring og kan løbe eller danse rundt. Vi har alle sammen set en stresset hest før, da det er hestens indre flugtdyr som dukker op. Et flugtdyr, som ligger instinktivt i deres nervesystem, og som er naturligt og normalt. Jeg tænker ikke vi er uenige om, at kortvarig stress er normalt og kan ske for en hver hest, men længerevarende stress hos din hest kan have konsekvenser for din hests fysiske og mentale sundhed.  

Men der er også en anden type stress hos din hest. Ikke en udadvendt stress som nævnt ovenfor, men en indadvendt stress. Den indadvendte stress, er en stress form, hvor hesten holder stressen inde i kroppen. Der er igen tale om en længerevarende stress, som jeg oplever på sigt, blokerer nervesystemet, så hestene slukker i deres signaler. Der er mange slukkede heste, men det er ikke altid vi lægger mærke til dem. Den slukkede hest giver ofte ikke de største signaler fra sig, og derfor virker de mere tilpasset. De danser ikke rundt på staldgangen, de kan rides ud alle steder og de kan rides af alle. Intet virker til at genere dem. Jeg er bevidst om, at der findes rigtige søde og omgængelige heste som kan håndteres af alle. Det er ikke dem jeg refererer til. Det er de heste, som lukker i kropssproget, og slukker i øjnene.  De heste jeg behandler i denne tilstand, ser jeg som passive og ”depressive”. Jeg ved godt, at en hest ikke kan få depression, da det kræver en selv-refleksion, og men det er for at sætte et billede på hestene. De depressive heste giver altid de samme rideture og uanset hvor stort presset er, så reagere de ikke synderligt. De byder sig ofte ikke til en opgave, og ejerne ser jeg ofte som frustrerede over, at deres hest ikke viser motivation, gejst og vilje. Jeg har erfaret at hestene typisk har ændret adfærd undervejs. Det var ikke den hest som ejerne startede med at kende. Hvorfor? Ofte ser jeg et traume som en udløsende faktor.

 

 

Lilje som var trist 

Jeg kan komme med et eksempel. Jeg havde Lilje i behandling. Fjordheste hoppe på 9 år, som ejer selv havde avlet og brugte som kørehest. Ejer havde stadig Liljes mor, Lotus. Jeg blev kontaktet da de adskillige gange havde fået Lilje behandlet. Ejer tænkte selvfølgelig, at Liljes ændrede adfærd skyldes en smerte eller ubehag et sted fra kroppen. Dyrlæge, sadelmager og kiropraktor havde været på, og det hjalp kortvarigt, men hun var stadig slukket i sin krop. Ejer tænkte, at hvis nu Lilje selv blev drægtig og fik et føl, så kunne det være hun blev glad igen. Lilje fik derfor føl sidste år, og passede også på føllet, men de kunne se at Lilje ikke vidste, hvordan hun skulle være mor. Føllet skubbede, bed og sparkede hende, og Lilje tog blot i mod. Da jeg ankommer til Lilje første gang, så mærker jeg at hele hendes ryg er spændt og har øget sympatikus aktivitet. Med dette mener jeg, at ryggens nervesystem er overaktivt ligesom når musklerne skal til at spænde til ved flugt. Hun synes det er ubehageligt, at jeg berører hende over ryggen og bagdelen. Jeg måtte virkelig afbalancere nervesystemet og især nervus vagus. Nervus vagus er kort fortalt den længste nerve i din hests og din krop. Den forsyner stort set alle organer i kroppen, men styrer også vores adfærd. Så en skade på denne kan ændre din hest eller din egen adfærd.

Liljes nervus vagus var ikke blevet fysisk skade fra f.eks. bid eller spark, men var blokeret pga. mental ubalance. Og hvad mener jeg så her? Jo, der hører nemlig mere til Liljes forhistorie. Liljes mor Lotus fik 3 år efter et nyt føl, Gajol. Og strakt efter folingen af Gajol afviste Lotus Lilje fuldstændig. Fra at have sin mor tæt på sig i 3 år, så blev hun forladt. Stort traume for Lilje. Så kan man tro på at heste ikke kan føle, men min overbevisning er at de kan, og at blive udstødt fra flokken ødelægger meget for en hest. Lilje sumpede derefter ind i sig selv, og glemte at være hest. Glemte hestesprog. Alt dette sætter sig som blokeringer i nervus vagus, og som en ond cirkel ændrer Liljes adfærd sig, og hun går ind i sig selv, for at beskytte sig selv. Det hænder derfor, at jeg efter en behandling må tage hesten på ridebanen, hvilket også var tilfældet med Lilje. Her nulstiller jeg kroppen via bevægelsesterapi og kick-starter kroppen på ny. Ejer blev udstyret med øvelser de selv skulle udføre. Efter 3 behandlinger havde Lilje ændret sig markant. Hun sagde fra overfor sit føl, hun løb med resten af flokken på folden, hun lå ned og sov på folden, og ikke mindst, så havde hun fået sin gnist tilbage i øjnene. Den gnist man kender som ejer, når man ved ens hest trives.

 

 

 

Hvad kan du selv gøre? 

Hvad ønsker jeg at sige med denne artikel? Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at der også er en indadvendt stress, og den kan være sværere at se, da det ikke er det vi forbinder med stress og heste. Men de heste med indadvendt stress kan have mindst lige så mange spændinger i kroppen, blokeringer i organerne og ikke trives med flokken.

Kender du eller har du en slukket hest? Først og fremmest skal du finde ud af, at din hest ikke er slukket pga. smerter og ubehag i kroppen. Derfor skal der først en dyrlæge på. Hvis der ikke viser sig at være et fysisk problem med din hest, så kan det være en ide at kigge på din hests mentale sundhed. Start først med at gennemtænke din hests forhistorie. Er der gamle traumer? Gamle ubehagelige oplevelser? For det kan hobe sig op i din hests nervesystem. Jeg oplever, at hvis man som ejer får skabt en større forståelse for sin hests historie, så kan der allerede ske en positiv udvikling. Ellers skal man finde en behandler som arbejder med hestens psykiske velbefindende. Det gør mange kranio-sakral-terapeuter, vise former for massage, bindevævsbehandling mm. Find evt. en behandler som også kan udstyre dig med øvelser, så du kan fortsætte det gode arbejde med din hest.

 

Kathrine Dybdahl