De farlige heste: Adfærden kan skyldes stress eller smerter

Kender du de heste, som har en udadreagerende måde at være på? De heste som ikke registrerer omgivelserne, og kan være svære at trænge ind til? Dem som pludselig står oven på ens fod?

Disse heste oplever jeg nemt kan blive misforstået for deres voldsomme reaktionsmønstre. De kan nemt få titlen dumme, stædige, utilregnelige eller farlige. Der er klart et øget hensyn, som man som hesteejer skal tage. Men ser vi dybere på de farlige heste, så handler de ofte af en årsag.

SMERTER ELLER STRESS MULIGE ÅRSAGER

Først skal du altid tænke smerter i kroppen og konsultere dig med dyrlæge eller andet fagpersonale, som kan undersøge for det. Er dette undersøgt, så ser jeg som behandler også at længerevarende stress kan give denne farlige og utilregnelige adfærd.

Stress øger adrenalinen og kortisolen i kroppen, som er stresshormoner. Kortisolen og adrenalinen er vigtige, når der skal præsteres til stævner, flygte fra farer, men stresshormonerne skal også ud igen. Ellers laver hormonerne ravage i kroppen.

Jeg har behandlet mange heste, og de heste med sår på sjælen er især dem jeg beskæftiger med. Dem, som på en eller anden vis har haft traumatiske oplevelser tæt på sig.

Sherman – stor men usikker

En hest jeg især husker er Sherman. En stor robust vallak, som ved første øjekast virkede til at have et stort ego. Og som selv ville bestemme hvordan og hvornår han skal rides og håndteres. Men inde bag den hårde skal viste det sig, at han var ekstremt usikker på omgivelserne. Især når det kom til mennesker.

Sherman havde været flyttet 8 gange på kort tid, og skiftet ejere mange gange. Det er meget svært og utrygt for heste at blive flyttet. Men at være flyttet 8 gange og have forskellige ejere sætter sine spor. Sherman har som nævnt en meget stor krop, og ejer havde oplevet at al strigling på hans venstre side gjorde ham sur. Han forsøgte at bide hende og mase hende.

Var det fordi han truede hende? Var det fordi han ville være bossen? Nej, hele hans venstre side af kroppen og især nakken og halsen havde øget sensibilitet. Forestil dig, at berøringen føltes som om det stak eller gav stød. Det skyldtes, at nervesystemet sendte nogle ”forkerte” signaler ud til vævene. Der var simpelthen støj på linjen i nervesystemet. Det kan komme af flere årsager, og her i artiklen er blot nævnt et par stykker.

ØGET SENSIBILITET KAN STAMME FRA EN NERVESKADE

Den øgede sensibilitet kan skyldes en direkte skade på en nerve, for eksempel ved spark og bid. Nerven er blevet beskadiget og sender derfor et ubehageligt signal videre. Men i Shermans tilfælde skyldtes det al den stress han havde været udsat for gennem sit liv. Alle de flytninger. Alle de forskellige ejere.

Stress er store mængder energi og bliver energien ikke forløst. Det sætter det sig i kroppens nervesystem. Derved står energien og sitrer, spænder og skaber urolighed i kroppen. Dette var gældende for Sherman og derfor brød han sig ikke om at blive berørt på venstre side. Nerven bag ved hans ører, som hedder Nervus Vagus var spændt og havde ophobet energi. Nerven skulle derfor slippes. Jeg plejer at udtrykke det således: ”Se nerven som en garnnøgle. Helt rodet og filtret sammen, men ved langsomt at løsne garnnøglen, så kan den ophobede energi komme fri”.

STRESS KAN GIVE TRODSIG OG STÆDIG ADFÆRD

En anden vallak jeg behandlede havde en trodsig og stædig adfærd. Skøn islænder ved navn Odin. Han vendte bagdelen til i longen og truede med at ville sparke. Desuden var han begyndt at bukke på tur. Det kom ud af det blå, og havde ingen sammenhæng med sted eller tidspunkt.

Dyrlæger havde været på ham, men kunne ikke umiddelbart finde årsagen. Her var der igen tale om en ophobet energi i kroppen, der var kommet på grund af stress. I dette tilfælde skabte kortisolen en stivhed i kroppens bindevæv og muskler, og gjorde det ubehageligt at bevæge sig rundt.

UBEHAGELIGT NÅR DET STRAMMER

Bindevævet og musklerne var så stramme, at kroppen nemt syrede til, og det kan vi alle nok nikke genkendende til er ubehageligt. Kortisol er syreholdigt, og har derfor en ætsende effekt på kroppen, hvis det ikke brændes af. Og det er netop aktiviteter hvor pulsen kommer op, som vil brænde kortisolen af.

Odin var islænder, og tæt på sine naturlige instinkter. Hans krop trængte til at løbe, men ikke alle folde er indrettet til store galopture.

Odin’s selskab var også en shetlænder, og selvom de to var meget glade for hinanden, så var aktivitetsniveauet ikke højt hos dem. Ved at indhegne en del af folden og sammen med Odin skabe leg, fandt han hurtigt ud af, hvor godt det føltes i kroppen at løbe stressen ud. Det er det fantastiske ved heste; de ved ofte godt hvordan balancen skal genskabes. Der er dog heste som har brug for guidning, fordi kroppen er meget blokeret.

HOPPER HAR OFTE HORMONEL UBALANCE

Jeg har også oplevet mange hopper udtrykke ubehag. Derfor spørger jeg altid ejerne ind til brunsten. Kan den ses? Er den voldsom og hele tiden? Kan hoppen rides under brunst? Udover diverse hormonelle sygdomme hopperne kan have, så oplever jeg også, at øget stress i kroppen kan skabe hormonel ubalance.

Ubalancen kan forekomme fordi bindevævet omkring kønsorganerne strammes til, og giver stort ubehag og smerter i underlivet og bækkenet. Det gør ikke ligefrem hopperne mere villig til at bruge kroppen, og de kan have så ondt at enhver berøring giver smerter.

Desuden kan stressen i nerverne medfører at det område nerven forsyner bliver påvirket. Nervus Vagus som nævnt tidligere forsyner også kønsorganerne. Jeg ser endda at vallakker kan blive så hormonelt forstyrret, at de bliver hingstet.

Der kan være flere veje til Rom, men jeg benytter altid manuel behandling for at få energi ophobning/blokeringen ud af hestens nervesystem og de tilhørende organer, bindevæv, muskler med videre. Så kan det være nødvendigt at benytte en masse aktive bevægelser for at brænde stressen af, som jeg nævnte tidligere. Til slut kan det være relevant at supplere med diverse tilskud.

STRESS OPHOBNINGER SKAL BEHANDLES VARSOMT

Jeg ved der findes utallige dygtige behandlere derude. Og som udgangspunkt tænker jeg, vi alle har det fælles mål at skabe sunde heste med en fri krop. Min erfaring er, at heste med trauma og store stress ophobninger skal behandles varsomt, da nerverne er meget påvirkede og følsomme. Som nerverne er blottede, og mangler deres overfrakke.

I traume behandling kan jeg aldrig forcere hesten til at give slip. Det fungerer i samspil med hesten, og behandlingen kan for nogen heste være intens. Det skal tages i hestens tempo – ellers opnås der bare mere stress og derved mere kaos.