Chance-heste, projekt-heste og konflikt-heste….

Mange af os kender til de navne, som heste med ekstra bagage og udfordringer bliver kaldt. Heste der på en eller anden måde er blevet uridelige, farlige, skadet og behøver en gen-start af kroppen.

Jeg tror, de fleste går ind til sådan et projekt med håb om, at få en ridehest ud af det. Eller ihvertfald en kammerat for livet. Det at kunne være så heldig, at købe en hest til stort set ingen penge, og så slutte med at have en god ridehest. 

Min oplevelse og erfaring med disse heste vi kalder projekt-heste kræver bare rigtig meget indre opmærksomhed fra os mennesker. De behøver virkelig nærvær fra ejer.

Proces-heste

Jeg ønsker ikke at kalde hestene nogen af de ovenstående titler. Det er fordi jeg synes, at titlerne gør hesten til den store udfordring og den som skal fixes. Jeg vil netop mene, at de heste med ekstra bagage med, virkelig er en gave for de rette mennesker. Fordi de virkelig beder mennesket om at se indad. Se indad i sin egen kerne, for at kunne rumme opgaven. Derfor vil jeg hellere kalde dem proces-heste. Fordi både hest og menneske går i en proces sammen.

En proces hvor alle skygger hos en bliver vendt op, og hvor man kan blive godt og grundigt udfordret på ens egen fundament. Men også blive udfordret til at, gøre håndteringen anderledes. Ikke holde fast i en facitliste, men være åben for nye muligheder. Det udvikler ikke kun hesten, men i særdeleshed også os selv. Vi bliver som mennesker bedt om, at mærke og lytte til de mindste som signaler. Vi bliver bedt om, at forbinde os med hesten, og tro på hvad vores mavefornemmelse fortæller os.

Derfor er det aldrig piece of cake. Og derfor kan det også være, at mange ikke lykkes med processen, og ikke få det slut resultat, som man havde forventet.

Smid forventninger væk

Vi mennesker kan godt lide at have planer. Det giver os kontrol over en situation. Det er dog ofte i denne proces, at planerne kan kastes ud af vinduet. Proces-heste er meget påvirkelig for, hvad der sker inde i deres krop og uden for deres krop. En fugl der lettere fra buskaset, kan sidde i deres nervesystem som en uro i lang tid.

Hvor andre heste har en optrapningsstige, så har de fleste proces-heste kun få trin på stigen, og går derfor langt hurtigere op i det røde felt. I det røde felt mister de forbindelsen til deres krop. Her kan de blive farlige, fordi de ikke registrere omgivelserne. Her er kommunikation og indlæring ikke muligt.

Du kan komme med alle de bedste intentioner om, at denne dag skal dig og hesten strigle. Men der kan være opstået noget på folden tidligere, som gør det umuligt, at skabe den kontakt du ønsker med hesten. Det kan også skyldes uro, rastløshed, sitren i hestens krop indvendigt. Noget du ikke kan se med det blotte øje, men som betyder at hesten har mistet sutten fuldstændig den dag.

Der behøves derfor altid fleksibilitet og omstilling af planerne. Det er vigtigt, at der plads til at skabe dette rum, for at hesten kan føle sig mødt, og at dens grænser ikke overskrides. For nogle proces-heste er bare berøring alt for meget, og det må vi respektere.

Se det ikke som et nederlag. Se det ikke som at du fejler. Se det ikke som, om at hesten ikke vil dig. Vær i stedet taknemmelig over, at hesten viser dig, at det kan han/hun ikke i dag. Men der højst sandsynligt vil komme en åbning en anden dag. 

Indadvendt opmærksomhed

Din indre bevidsthed styrkes med en proces-hest. Hvis du tillader dig selv at være åben, og ikke lade dig styre af dit ego. Med ego’et mener jeg den del af os mennesker, som gerne vil se resultater, præstere og stille krav. Det er også den del af os, som får os til at tvivle i højeste grad på os selv. Gør vi nu det rigtige? Er vi gode nok?

Hvis vi tillader os selv at åbne for hjertet, og virkelig lytte og mærke vores mavefornemmelse, så kan der ske fantastiske ting. Men det kan være svært, udfodrende, intenst og hårdt at komme dertil. Hestene ser vores intention med det samme. De mærker vores følelser.

Første skridt er at gøre opgaven tydelig. Hvis hovedmålet er at komme til at tage ud i naturen på ridetur, hvad kunne så delmålene være?

Det kunne f.eks. være at kunne strigle, rense hove, hente hesten fra folden, få grime på, trække med hesten, indlære stop signal m.m. Så der er en masse delmål inden hovedmålet kan lade sig gøre. Tag det gradvist og stille og roligt. Ikke kun hvor hesten er med på opgaven, men også hvor du har ro, tålmodighed og nærvær i opgaven. Det handler om jer begge to der skal arbejde sammen, og ikke dele det op i et DIG og MIG men et VI.

Træk vejret

Vejrtrækning er alfa og omega. Det sænker stress hormonerne i kroppen, og hestene spejler sig i os. De fleste proces-heste har selv svært ved at trække vejret dybt ned i maven. Det er vigtigt at kunne for at skabe ro, men også så organerne, musklerne og resten af den fysiske krop kan fungere optimalt.

Brug tid på at trække vejret sammen. Stå ved siden af eller sid ved siden af hesten og træk vejret. Hvis berøring er okay for hesten, så hold blidt på hesten og træk vejeret, og forestil dig din vejrtrækning vandre fra dig og ud i din hånd til hesten.

Jeg ved der er mange veje til Rom, og her har jeg kun nedskrevet mine erfaringer og oplevelser. Der er få redskaber nedskrevet, som kan inspirere dig.

Det vigtigste er ikke at se på slut produktet, men også accepterer, hvis det ikke bliver som man havde drømt om. Det kan være der skabes andre muligheder, som du slet ikke havde forestillet dig ville gøre dig godt. De er en gave de kære heste. Du risikere at blive klogere på dig selv. Og det skal du gøre op med dig selv, om du er klar til.

Hav kærlighed, nærvær og ro med til dig selv og hesten. Men vær også realistisk. Nogen heste er så ødelagt i deres fysiske men i særdeleshed også i deres psykiske krop. Så uanset hvor nænsom, lyttende, og rolig du er, så bliver det ikke mødt af hesten. Hav derfor også de realistiske briller på, som vurderer om nok er nok.

Jeg vil dog også sige, at det er en god ide ikke at stå alene med det fulde ansvar. Det kan være en god ide selv, at modtage den fornødne hjælp, når du også selv går ind i processen.