Kundernes anmeldelser

Hvem bedre til at fortælle, hvordan mine behandlinger har hjulpet, end de personer, som rent faktisk har fået behandlingen? Jeg kan sagtens rose mig selv og fortælle dig, hvordan jeg kan hjælpe dig – men jeg synes du skal have mulighed for at høre det fra andre.

Dyk ned i kundernes historier herunder.

Hør Andreas’ historie om behandling af depression

Andreas var syg med depression for et par år siden, og han har været et af de mennesker, som jeg har hjulpet med at komme ud af depressionen.

Du kan høre Andreas’ historie her i videoen, og så er du velkommen til at kontakte mig, hvis du gerne vil have min hjælp.

Sorg og nakkesmerter

” Jeg har gennem 4 måneder brugt Kathrines behandlinger som støtte i mit livs største sorgproces. Jeg er blevet mødt med stor empati, respekt og forståelse. Behandlingerne har sikret at min krop har været med hele vejen igennem, så mit hoved har været nødt til indimellem at stoppe op og give tid.

Jeg er meget fascineret af hvor meget og hvor tydeligt vævet responderer på den enormt blide behandling. Og hvor nøjagtigt Kathrine har “hørt” det samme som jeg har mærket. Da jeg f.eks. under den ene behandling mærkede en lille bønne i venstre side, der nev og vred sig og Kathrine efterfølgende fortæller hun havde arbejdet med milten. Det sagde mig ikke så meget rent fysisk, så jeg undersøgte det og kunne måbende konstatere at form og placering passede præcist på hvad jeg havde mærket.

Jeg har gamle skader i nakken som har været igennem flere manipulationer hos dygtige osteopater. Til sidst sagde min stadigt mere sensitive krop fra og låste mere i end op. I Kathrines hænder var min nakke tryg og modtagelig og lod sig løsne på ny.

Sidst men ikke mindst har det været en kæmpe fordel for mig at kunne modtage behandling hjemme hos mig selv. Det har givet tryghed og ro til større dybde. “

– Jannie Olsen 

Når der arbejdes med stress

” Jeg startede hos Kathrine i marts mdr da jeg var gået ned med stress ude på jobbet og var kommet ud af et dårligt parforhold efter 15 år.

Jeg havde mange symptomer i min krop både på stress og at jeg ikke havde lyttet til min krop i mange år.

Ondt i lænden, nakken, kunne i perioder ikke genkende dele af min krop.

Hurtigt hjalp Kathrine mig med at få genkendt i krop igen og hjalp mig med at forstå og acceptere de forskellige reaktioner min krop pludselig kunne komme med ved forskellige situtationer.

Efter 1,5 mdr startede jeg stille og roligt mit job op igen.

Den hjælp jeg har fået fra Kathrine har været virkelig fantastik. Kathrine har formået at hjælpe mig til at få min krop til at glemme eller komme af med de reaktioner den havde fået fra grimme oplevelser igennem tiden. Den har genfundet en masse følelser og en masse udstråling som jeg har gemt væk og glemt for at passe på mig selv.

Jeg er så dybt taknemmelig for at have være igennem denne periode med hendes virkelig dygtigt hjælp.

Der er selvfølgelige tider som stadig er svære men fået mange værktøjer til at håndtere dem med. “

– Marie Høppner

En hest i balance

Jeg tog kontakt til Kathrine da min dreng, ud af det blå ændrede sig. Han virkede lidt deprimeret, træt og ugidelig! Jeg var sikker på at der var noget galt, for normalt er han en hest som elsker at arbejde, og lære nye ting. Nu kunne han pludselig ikke galopere, uden at give udtryk for ubehag.

Jeg er så glad for at hun kom ud. Jeg har fået min dreng tilbage. Han er glad, samarbejdsvillig og er igen tilpas i sin krop.

Han hviler rigtig meget i sig selv. Og jeg har fået en masse redskaber, til at jeg fremadrettet kan have en glad og afbalanceret hest.

Tøv ikke. Tag kontakten. Brug redskaberne i får med. Det er det hele værd! Tak Kathrine.. ❤️ Fra os begge 🐴 🥳

– Heidi Brønnum Hansen 

Livet vil være fyldt med op og nedture

Men efter et forløb hos Kathrine, føler jeg mig meget stærkere og bedre klædt på, til at klare de udfordringer, som livet til tidr byder på. 

Jeg har lært utroligt meget om mig selv, mine grænser og min styrke. 

Hele forløbet sætter gang i en større proces, som til tider godt kan virke uoverskuelig. 

Men det er så fedt, for man får virkelig mange redskaber med i rygsækken. 

– Marie Juhl Pedersen

Krop i balance og ro i sindet

Jeg startede hos Kathrine for godt et år siden. På det tidspunkt var hele min krop og mit sind så stresset, at jeg havde fysiske smerter, og intet hang sammen for mig.

Kathrine har formået, at få min krop i balance og få ro i sindet. 

Jeg kan bedre mærke mig selv, og lytte til mig selv, og derved gøre de ting, der betyder noget for MIG, og som gør mig glad, og ikke konstant være på et højt stress niveau.  

Det har gjort at mit liv er med mange færre smerter, at jeg er blevet mere glad og ikke overskrider mine egne grænser hele tiden.

Jeg har fået værktøjer med mig, som gør, at jeg bedre kan håndtere de ting, der før var så svære. 

Jeg kan på det varmeste anbefale Kathrine, hun er et varmt, roligt og jordnært menneske og samtidig hamrende dygtig. Hun bruger mange forskellige behandlingsformer og tilpasser det lige netop til DIG, og det er netop det, der gør hende helt unik.

De bedste hilsner fra Stine 

Styrk selvværdet

Behandlingsforløbet med Kathrine har først og fremmest været utrolig givende og spændende.

Jeg har været på en stor rejse med at finde mig selv, mine grænser og få mit selvværd igen. Det er en hård proces man skal igennem og jeg ville ikke være der hvor jeg er i dag, uden Kathrines hjælp.

Jeg har stadig en stor udvikling foran mig, men jeg føler mig mere selvsikker til at fortsætte på egen hånd. Udover det har Kathrine bare en fantastisk energi, hun tager sig god tid til hver enkelt kunde og brænder for at hjælpe hvor hun kan

Annika Larsen fra Hestebehandling/Annika Laursen

Få 15 minutter gratis start-samtale

Hvis du har brug for en afklarende samtale inden du booker din første tid, så tilbyder jeg dig 15 minutters gratis start-samtale.

You have Successfully Subscribed!